Overnatning i det fri - teltplads nr. 705

Siden 1992 har vi været med i ordningen om overnatning i det fri. Indtil 2001 var det på Vesterhavegaard, Flintinge Lolland - og derefter her på Solbjerggaard, Renge Stevns. Ønskes en guided tur - også for motoriserede turister - tilbyder Gert sig gerne - det være sig Flagbanken, Stevns Klint, Højerup Kirke, Mindelunden m.m. 

Teltpladsordningen er nu godt 10 år gammel, men formålet med bogen "Overnatning i det fri" er uændret, nemlig at give vandrere, cyklister, ridende og sejlende nogle gode ideer til, hvor man lovligt kan slå telt op under nattens stjerner. Der er i Danmark 753 pladser, hvoraf ca. 100  nye er kommet til de seneste 2 år.  Der er altså rige muligheder for at kunne være i fred og ro og nyde naturen. Prisen er maksimalt 15 kr pr. nat pr. person for selve overnatningen.

Holdes ferien under åben himmel til fods, på cykel eller til hest, er det rart at finde sig en lille naturskøn plet at slå teltet op på til natten. Derfor har en række organisationer slået sig sammen om at oprette og formidle adgang til sådanne teltpladser. Der er kun adgang for ikke-motoriserede og man kan maksimalt blive på samme plads i 2 nætter. Pladserne findes over hele Danmark på gårde, i skove, på højskoler og mange andre spændende steder - og også her hos os på Stevns, hvor vi har flere muligheder for teltplads: I haven - eller på arealet ved køkkenhave og Gotlandske Pelsfår. 

Teltplads i nederst i haven 

- med bålplads

Telt under vandgran'en

Gert - i stribet T-shirt - byder velkommen til nye gæster.

Teltplads på areal ved køkkenhave og Gotlandske Pelsfår

- heste er velkomne - også hos fårene til overnatning

 

- og så er der afsked med "gårdgråd"