Row Jane

Jeg deltog i Row Jane 2001 og Row Jane 2002 

se fotos her: http://community.webshots.com/album/56132020hlWDFr

Link til Dear Janes og  tidligere Row Jane're  

Til Row Jane 2003 er retningslinierne som følger:

Retningslinier
1. Hver deltager vælger sit stof. Baggrundsstof og  fokusstoffer. Hendes top kommer til at bestå af disse stoffer OG IKKE ANDRE !!! (med
mindre andet aftales ;-) Stofforbrug er ca. 1,5 meter baggrundsstof og 6x6" pr. blok til fokusstof - dertil skåret sashing.

2. Hver deltager vælger selv, hvordan blokkene på hendes Row Jane skal sættes sammen. På lige eller diagonalt, med eller uden sashing / net / stolper, med eller uden hjørnesten, eller hvad man ellers kan finde på af fornøjelige sager. Husk - trods alt - at holde det forholdsvis enkelt :-) det skulle gerne være til at klare for alle deltagere, uanset niveau - en sybeskrivelse kan være en god idé.

3. Hver deltager starter med at sy en af rækkerne og sy den sammen på den måde, resten af rækkerne også skal syes sammen. Hvis der er stolper mellem
rækkerne, skal man også selv sy dem på begge sider (= både for oven og for neden) af den række man sender af sted sammen med sine stoffer.

4. Der er 2 blokke der - på forhånd - er bortdømte : D-13 (Field of Dreams, den vi bruger til signatur-blok-bytte), og J-12 (Rebecca's Basket, fordi den
giver quilten "retning", og det kunne være at den blev mere harmonisk "på den anden led" ;-) Bortset fra det er der frit valg mellem de 167 øvrige
blokke (med undtagelse af de blokke der allerede ER på toppen).

5. Uanset hvilken deltagers top man syr på, vælger man selv hvilke blokke man vil sy. Du kan altså ikke vælge, hvad de andre syr på din top, kun hvad
du selv syr på din og de andres. Undtagelserne er, at man ikke må sy en blok der allerede er i tæppet. Hver deltager bestemmer altså suverænt hvad hun
vil sy på "sin" række (med ovenstående undtagelse)

Det syeren IKKE vælger er :
Man vælger IKKE hvordan man syr blokkene sammen (det har ejeren gjort).
Man vælger  IKKE selv hvilket stof man skal bruge (det har ejeren gjort);
men af de stoffer ejeren har sendt med, vælger man - naturligvis - frit ;-)

6. Man vælger selv sin teknik til de enkelte blokke. Eneste undtagelse er : maskin-applikation er IKKE acceptabelt. Hvis du vil bruge
applikations-blokke SKAL de være syet for hånd, og ikke med knaphulsting (med mindre man aftaler andet med toppens ejer !)

Næste trin : Hvilke rækker.
Når toppen er færdig skal den (afhængigt af deltager-antal) bestå af følgende rækker

AAAAA (fem ens)
BBCBB (to forskellige)
DEEED (to forskellige)
FGFGF (to forskellige).
HIJIH (tre forskellige) og, hvis der er 6 eller 7 deltagere
KLMNK (fire forskellige)

Pakken skal sendes videre senest den første i en måned.
Selv hvis postvæsnet er sløvt har man så 14 dage til 3 uger at sy i på den enkelte top :-)

Kort resume :
Den pakke man sender afsted indeholder :
Husk at holde vægten på din pakke under 1 kilo ! ellers bliver det for dyrt at sende for os allesammen.
"Man" skal være opmærksom på, at det kommer til at koste det der svarer til  at sende "under et kilo" til udlandet, og at den pris koster det HVER måned
mens det kører, frem til vi er færdige. Hvis det er et problem, økonomisk set, bør man overveje om man vil være med. 50-100 kr kan godt være "en slags
penge" at skulle bruge på porto hver måned

Jeg behøver vel ikke at skrive, at "man" gør sit aller, aller bedste med de her blokke og rækker ;-) det tager vi som en selvfølge :-) og da der er så
mange blokke at vælge imellem, så er der faktisk altid en nem blok at give sig i kast med
*****************
Tilmelding (bindende) senest 1 december. til mig (med snailmail adresse)
Første gang der sendes er første hverdag i januar. Og så, alle følgende første hverdag i måneden, indtil toppen har været hele raden rundt.
Jeg kan tilføje, at jeg selv har fundet det meget lærerigt at deltage, idet man ser, hvordan andre har grebet de forskellige blokke an. Jeg har syet utroligt mange Janes Tears C-9, som er min yndlingsblok - den er så dejlig nem at sidde med foran TV'et.
 
mqh
 Liselotte  kannik@tdcadsl.dk